1. Sæt dem i håret

Dette er nok den mest anvendte måde at bære solbriller på, når de ikke sidder på selve ansigtet. Det er en nem og bekvem måde og kræver ikke ekstra tilbehør. Der kan dog være ulemper ved denne metode:

Kemikalier fra hårprodukter kan skade dine solbriller. Hårspray og gele kan forårsage skader som kemiske reaktioner, ridser eller andet slid på plastdelene, så hold godt øje.

Har du et bredt ansigt, kan det betyde at brillestængerne strækkes. Når de er strakt ud falder de let ned i ansigtet eller du taber dem helt når du kigger ned.

Du risikerer at dit hår fanges i solbrillerne. Dette gælder især aviator solbriller og lignende med næsepuder, hvor håret let bliver viklet ind. Det er ikke rart at få dem viklet ud igen og du risikerer også at bøje solbrillerne.

2. Brug en brillesnor

Brillesnore fås i mange udformninger og både korte og lange. De korte er særligt velegnet til sportsudøvere eller andre som bevæger sig meget, da de holder solbrillerne tæt på kroppen, så de ikke flyver omkring som en længere snor ville få dem til at gøre.

En lang brillesnor er mere velegnet til dem som ikke bevæger i så hastigt tempo. Den betyder, at du har begge hænder fri og alligevel solbrillerne lige ved hånden. Det er hurtigt at tage dem af og bare lade solbrillerne hænge om halsen og sikrer dig samtidigt mod at tabe dem hvis de skulle falde af dit ansigt.

3. Sæt dem trøjen

En anden måde at bære solbriller på er i trøjen. Det er en stilfuld måde at bære dem på for både mænd og kvinder. Det er dog ikke det bedste valg, hvis du bærer dem i forbindelse fysisk aktivitet, da du nemt risikerer at tabe dem.

Har du skjorte på, kan du med fordel sætte den ene brillestang gennem et af knaphullerne. Det gør, at de sidder lidt bedre fast.

Hvordan bærer du dine solbriller? Deltage i undersøgelsen på vores Facebook side www.facebook.com/primadeals eller læg en kommentar her.

Del dette indlæg

kommentarer (0)

Ingen kommentarer endnu