Solbriller mænd

Her finder du et stort udvalg af BARITO solbriller til mænd. Vi har sikret os et stort parti af disse herre solbriller til den kvalitets- og modebevidste mand, som vi kan tilbyde dig på tilbud - du sparer 70%. Billige solbriller behøver ikke betyde, du skal gå på kompromis med hverken design eller kvalitet. Gå på opdagelse og find det par, der passer til lige netop dig, så du er klar til solen igen viser sig på himlen. Det er vigtigt du finder et par, der både passer til dig og fremhæver din stil. Nederst på siden finder du en guide til, hvordan du finder det par, der passer lige netop din ansigtsform.

Solbriller mænd 2024 – din guide til det perfekte par

Når foråret og sommeren banker på, er det igen tid til at tænke på solbrillerne. Solbrillernes fornemste opgave er selvfølgelig at beskytte dig mod de skadelige UV stråler. De er dog i lige så høj grad med til at udtrykke din personlige stil. Derfor er det rigtigt vigtigt, at du finder et par der i form og farver passer til lige netop dig!

Solbriller til mænd anno 2024 fås i mange forskellige designs, former og farver. Der er stor forskel på hvilke modeller der klæder dig bedst, afhængig hvilken form dit ansigt har. Her vil vi guide dig igennem valget af dit næste par fede herre solbriller, som passer til lige din ansigtsform. Du vil også finde en kort video, hvor den kendte stylist Ashley Weston illustrerer dette på fornemste vis, og giver dig konkrete eksempler på valget af solbriller.

Aviator

Aviator solbrillen er en af de mest klassiske på markedet og blev i sin tid skabt til at beskytte øjnene på piloterne under 2. verdenskrig. De kendte modehuse tog dog hurtigt over, og hvem husker ikke Tom Cruise i Top Gun som var iført netop denne model? Den passer bedst til et smalt og mere firkantet ansigt, pas dog på de ikke bliver alt for store. Har du derimod et stort eller rundt ansigt er det nok ikke denne model du skal vælge. Modellen går rigtigt godt sammen med det stilrene og elegante look.

Wayfarer

Man går aldrig helt galt i byen med et par wayfarer solbriller. Sammen med aviator brillen er de, de mest tidsløse, ikoniske og elegante og noget som aldrig går af mode. Successen skyldes primært de kendte modeller fra Ray-Ban som gennem en menneskealder har præget markedet for solbriller. Wayfarer passer til stort set alle ansigtsformer, hvilket har gjort den til den verdenssucces den er i dag. Grundet deres lidt kantede form er de dog særdeles velegnet til mænd med runde og ovale ansigtsformer. Modellen matcher i store træk alle stilarter grundet deres rene linjer og klassiske former.

Clubmaster

Clubmaster minder en del om wayfarer, med dens kraftige stel foroven og runde glas, om end de ofte karakteriseres som mere elegante og sofistikerede. Ligesom wayfarer passer clubmaster til de fleste ansigsformer.

Runde

De runde solbriller passer også til de fleste ansigtsformer, uanset om det er rundt, firkantet eller ovalt, dog anbefales de ikke til et stort og rundt ansigt, da de nemt vil få dig til at ligne ”klassens tykke dreng”. Den runde model er blevet mere og mere populær de seneste år og kan bruges sammen med både den formelle og uformelle stil.

Firkantede

Modsat de runde passer de firkantede solbriller rigtig godt til det store og runde ansigt. De vil samtidig give din stil mere attitude. Er du derimod til det mere klassiske og milde udtryk, er et par firkantede briller ikke det rigtige valg. Det er vigtigt du ikke køber dem for små, da de firkantede linjer så vil skære dit ansigt af i siderne.

Fluen

Brillen er til det mere sporty look, med det strømlinede design og de smalle glas. Den passer rigtig godt til det runde ansigt, hvor den sætter sig pænt omkring ansigtet. Har du derimod et meget fladt ansigt, vil det se ud som om de hænger væk fra ansigtet.

De bedste solbriller til mænd

Hvad er de bedste solbriller til mænd? De bedste par er dem som passer til dit ansigt jf. ovenstående guide og dem som fremhæver dit ønskede look. Med hensyn til størrelsen er det bedre at købe lidt for stort end lidt for småt. Bliver de for små, vil det ligne børnesolbriller. På samme måde skal de gerne være lidt bredere end dit ansigt, da de ellers vil komme til at sidde for tæt. Derudover kan man generelt sige at en form der er modsat din ansigtsform, vil give den bedste harmoni, dvs. runde modeller til firkantede ansigter og de mere kantede modeller til runde ansigtsformer.

En anden ting du skal tage højde for er farven. Her går du aldrig helt galt i byen ved at vælge sort, som går til stort set alt. Er du til det lidt mere vovede look, kan du også lege med andre farver og så er det jo altid rart at have flere par og skifte imellem. Du finder et par til enhver lejlighed, beklædning og stil, både jakkesættet, jeans og T-shirt samt badeshortsene på stranden.

Stylist Ashley Weston

Den kendte stylist Ashley Weston giver dig her sine konkrete bud, hvilke solbriller der passer til lige netop din ansigtsform. Videoen er på engelsk, men der er masser af illustrationer så den er let tilgængelig for alle. Som et lille tip, har Ashley flere andre guides til den moderne mand på sin hjemmeside ashleyweston.com lige fra tøj og accessories til produktanmeldelser.

Designer solbriller mænd

Når du står overfor at skulle købe et par solbriller står valget typisk mellem et par designer solbriller til mænd eller et par billige fra souvenirbutikken eller kræmmermarkedet. Kunne du vælge frit faldt valget med stor sandsynlighed på designet, men her spiller prisen også en væsentlig rolle. Designer solbriller fra Ray-Ban, Gucci m.v. koster typisk langt over 1.000 kr og det er ikke alle der er villige til at ofre så meget.

Danske designer solbriller på tilbud

Design og kvalitet behøver dog ikke være dyrt! BARITO Design of Copenhagen har designet en kollektion af high fashion solbriller. Kollektionen består af en række super fede designs, som sikrer dig det helt moderigtige look. Flere af solbrillerne er designet i samarbejde med de kendte som f.eks. Waqas fra Outlandish, Nik & Jay, Jan Magnussen og Kenneth Carlsen.

Se det store udvalg herover og vælg det eller de par som passer lige netop til dig! Vi har også et stort udvalg af solbriller til kvinder.